Gadgets

Spændende nyt på vej fra Sonos

Sonos har meddelt, at der kommer nyheder den 6. maj – og har samtidig sænket prisen på både Playbar og Sonos Sub.

Så kan gætterierne gå i gang. Sonos kommer med spændende nyt den 6. maj, det fortæller streaming-kongerne selv i opslag på de sociale medier, der er blevet lagt ud natten til lørdag.

“You’re still going strong and so are we. The shows must go on. You won’t want to miss this. May 6th.” lyder den kryptiske besked i opslaget, som du kan se nedenfor.

 

iNPUT er samtidig blevet inviteret til et videomøde med en repæsentant fra produktudviklingsteamet, så der er i sandhed gang i gryden. Det er ikke mere end et par dage siden at firmaet lancerede sin Sonos Radio tjeneste.

Det er stadig uvist hvilket – eller hvilke – produkter eller tjenester firmaet vil åbenbare den 6. maj, men snart deles samtlige produkter op i kategorierne S1 og S2. S2’erne kan opgraderes med nye tjenester og funktioner – Sonos har allerede lovet Hi-Res-Audio – mens S1’erne bliver “Legacy-produkter” der ikke længere vil blive opdateret. Et godt gæt vil være, at et af de produkter vil blive opdateret til dagens standarder.

 

Sonos
Sonos S1 og S2 produkterne.

Et spor kan også være, at Sonos i disse dage – og frem til 5. maj – har ekstraordinært tilbud på både Playbar og Sub. Playbar vil give rigtig god mening, da den, modsat andre nyere tv-produkter som Beam, ikke understøtter HDMI-tilslutning og dermed virker en kende bedaget.

Men det er bare et gæt. Hvad tænker du? Og hvad kunne du tænke dig? Giv din mening til kende i kommentarfeltet …

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.