Med 40 år på bagen er Dankort ved at have udspillet sin rolle. Det mener den nordjyske bank Spar Nord, der har valgt at de dropper Dankortet. Fremover kan kunderne ikke få Visadankort. I stedet må de vælge mellem et “rent” Visakort eller et Mastercard.
– Det handler om at stille vores kunder bedst i forhold til deres behov og sikkerhed, og det mener vi, at vi gør med vores nuværende udbud af betalingskort, skriver kommunikationschef hos Spar Nord Neel. E. Rosenberg i en mail til Finans.dk.
Ud over sikkerheden handler det, ifølge banken, også om, at der er større innovationsmuligheder på de internationale betalingskort.
Dankort blev lanceret i 1983 og med lanceringen fik danskerne et alternativ til kontanter, check og udenlandske kort. Visadankortet kom til i 1988.
I 2015 blev det muligt at betale kontaktløst med Dankort og siden er det gået stærkt med alternativer. Apple Pay åbnede ballet i 2017 og siden er også Google Pay kommet til landet.
Dankortet er svært presset af alternativerne. Således lukkede Nets for Dankort-app’en allerede i oktober sidste år.
Spar Nords beslutning om at de dropper Dankortet overrasker ikke Jan Damsgaard, der er professor i digitalisering ved CBS. Han mener, at tiden er løbet fra Dankortet og at andre danske banker snart følger trop.
Læs mere: NETS lukker Dankort-app.