TeknologiTophistorie

Spar penge på dit lyskædeforbrug

Med de stigende elpriser kan især to tiltag mærkes på elregningen, og så er det bedre for klimaet, lyder rådet fra Energistyrelsen.

Vi danskere er vilde med lyskæder. Siden 2016 er en million lyskæder rykket ind i de danske hjem og tilsammen har vi nu omkring 4,2 millioner lyskæder, fortæller Energistyrelsen. Heraf er cirka en halv million fremme året rundt. Men det er især i juletiden, de er findes frem og med de høje elpriser, vi ser i øjeblikket, vil lyskæderne både belaste elregningen og klimaet mere end nødvendigt, fordi mange af dem brænder i døgndrift, fortæller fuldmægtig Daniel Benner fra Energistyrelsen.

– Vi glemmer ofte at slukke lyskæderne eller får ikke taget dem ud af stikkontakten hver dag. Det giver en masse lys, som ingen har glæde af, og det kan vi hver især gøre noget ved. Og så kan vi gå efter de bedste lys, siger Daniel Benner.

 

Med få ændringer kan du spare lidt på din elregning uden at gå på kompromis med lyshyggen – og bruge pengene på noget sjovere.

Spar 70 procent af elforbruget

Konkret anbefaler Energistyrelsen at købe LED-lys og bruge en timer til lyskæderne. Det er også kendt som et døgnur eller et tænd/sluk-ur. Sidstnævnte kan købes for under 50 kr. i f.eks. byggemarkeder.

 

– Med et tænd/sluk-ur kan du styre, hvornår dine lyskæder skal lyse. Du kan f.eks. spare 70 % af energiforbruget, ved at lyskæderne lyser fra kl. 16-23 i stedet for døgnet rundt. Det er både en hjælp til klimaet og din elregning. Med så mange lyskæder i hjemmene vil det have en mange bække små-effekt, hvis vi kan ændre vores lyskædevaner, siger Daniel Benner.

Du kan også købe LED-lyskæder med indbygget timer og lavt elforbrug, så opnår du en økonomisk besparelse og samtidig udleder julehyggen mindre CO2. Elforbruget fra LED-lyskæder varierer fra under 1 watt til over 30 watt. Du kan se effekten for din lyskæde på pakken.

Energistyrelsens beregninger viser at:

 

  • Ved at sætte styring på, så lyskæderne f.eks. kun er tændt fra kl. 16-23 i stedet for hele døgnet, kan du spare 70 % af strømforbruget.
  • Hvis du udskifter en lyskæde med 100 glødepærer til en lyskæde med 100 LED-pærer, kan du spare op til 657 kr./året og 59 kg. CO2.

På websiden sparenergi.dk kan du lave flere beregninger på dit elforbrug af apperater.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.