Elbiler

Spionbilleder af Fords Mustang-inspirerede elbil

Ford Mach E præsenteres den 18. november, men elbilen der er Fords første, er allerede spottet i det fri – og Mustang-inspirationen fornægter sig ikke.

Ford gør klar til en officiel lancering af firmaets første rene elbil den 18. november, men bilen er blevet spottet af en privatperson, der var hurtig med mobiltelefonens kamera. Den længe ventede SUV er ifølge Ford inspireret af ikonet Ford Mustang – og den bærer navnet Ford Mach E. 

På billederne ses bilen med den sædvanlige camouflage-overflade, der dækker produktionsklare modeller. Formen er dog ganske tydelig, og Ford overdriver ikke, når de hævder, at den er inspireret af Mustang. I særdeleshed skærme, for- og baglygter. På trods af de glatte linjer har fenderne stadig et karakteristisk stød, der understøtter Mach E’s muskelbil-inspirerede design.

 

Der er adskillige gode billeder af bilen. De er lagt ud i et Mach E forum. Vi har lånt et enkelt billede til illustration, men resten af billedserien kan ses her.

Det er ikke meget, der vides om Mach E’ens specifikationer, men Ford har selv fortalt, at bilen vil have en rækkevidde på op til 600 kilometer efter WLTP-standarden. Det har fået flere til at spekulere i, at bilen skal være en direkte konkurrent til Teslas kommende Model Y. Ligesom Y’eren vil Ford-bilen komme på markedet næste år. Det er ligeledes en SUV.

Den 18. november bliver vi forhåbentlig klogere.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.