Begivenhederne i Charlottesville, Virginia, har fået en hel del følger for nynazister og højrenationalister online. Flere store tjenester slår nu aktivt ned på højreradikale hjemmesider og sociale medier. Og nu er Spotify også gået ind i kampen imod højrenationalisterne.
Fjerner 37 bands
Musiktjenesten har besluttet at fjerne al musik af 37 navngivne bands der er kendt for at støtte “White Power” bevægelsen i USA. Nogle af bands’ene er allerede fjernet fra tjenesten, andre bliver det formentlig ganske snart. Hvilke bands der præcist er tale om er blevet fjernet vides endnu ikke.
Blog afslørede nationalisterne
Det var en post på sitet Digitalmusicnews.com der identificerede de 37 bands. Faktisk var der allerede fokus på bands’ene tilbage i 2014, hvor Southern Poverty Law Center gjorde opmærksom på en lang liste af “White Power” bands på Spotify. Dengang gjorde tjenesten ikke noget ud af listen – men efter Charlottesville har en talsmand for musiktjenesten udtalt at “ulovligt indhold eller materiale der er hadefuldt eller tilskynder til vold på grund af race, religion, seksuel overbevisning eller tilsvarende vil ikke blive tolereret af os.” Efterfølgende er Spotify altså begyndt at fjerne materialet.
Følgende bands blev identificeret på Spotify inden de i går begyndte at “rydde op”:
Ad Hominem
Baker’s Dozen
Battlecry
Blood Red Eagle
Broadsword
Chauves Pourris
Condemned 84
Dark Fury
Freikorps
Geimhre
Grand Belial’s Key
Granulosum
Kamaedzitca
Ken McLellan
Kill, Baby… Kill!
Kolovrat
Legion of St. George
Legittima Offesa
Prussian Blue
Ravens Wing
Seges Findere
Selbstmord
Skinfull
Skull Head
Standarte
The Spear of Longinus
Tattooed Mother Fuckers
Thunderbolt
White Knuckle Driver