TeknologiTophistorie

Spotify hæver priserne i Danmark

Musiktjenesten hæver priserne på alle sine abonnementer i det meste af verden – også i Dammark. Abonnenterne får besked i disse dage.

Nu bliver det dyrere at streame musik via Spotify. Musiktjenesten meddeler i en pressemeddelelse, at de hæver priserne for samtlige abonnementer fra og med i dag. I de kommende dage vil eksisterende abonnenter få besked via mail.

Allerede i maj måned advarede selskabets chef, Daniel Ek, om, at der var prisstigninger på vej. Dengang var det ikke klart hvornår, men nu er de altså kommet.

 

“For at vi kan blive ved med at innovere, ændrer vi vores priser på tværs af en række markeder rundt om i verden. Disse opdateringer vil hjælpe os med at fortsætte med at levere værdi til fans og kunstnere på vores platform,” skriver Spotify.

Prisstigningen for et Premium abonnement er på 10 procent. I amerikanske priser betyder det, at det fremover koster 10,99 dollars. Herhjemme er det steget med en 10’er til 109 kroner om måneden.

 

Også Duo og Family-abonnementerne er steget. Sidstnævnte er steget med 30 kroner til 179 kroner om måneden.

Hos konkurrenten Apple Music koster et månedsabonnement også 109 kroner, mens et familieabonnement koster 169 kroner. Men i modsætning til Spotify har Apple Music både Highres-audio og Dolby Atmos-musik på hylderne.

Spotify har for længe siden lovet hi-res musik i form af et Hi-Fi abonnement. Men det er endnu ikke kommet og på det punkt er stort set samtlige konkurrenter foran den svenske musiktjeneste.

 

De nye priser er:

PremiumDuoFamily
Nuværende pris109 kr.149 kr.179 kr.
Tidligere pris99 kr.124 kr.149 kr.
Forskel10 kr.25 kr.30 kr.

Spotify Premium Student stiger også med ti kroner fra 49 til 59 kroner om måneden.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.