Salget af elbiler i Danmark stiger fortsat en smule, selv om der endnu er langt til de tal, vi ser hos vores broderfolk i Norge. Således er antallet af solgte elbil steget i august måned, ja, salget er faktisk fordoblet i forhold til sidste år, melder De Danske Bilimportører .
I august måned er der solgt 340 elbiler, hvilket er næsten 98 procent flere end august 2018, hvor der blev solgt 172 elbiler. I de første otte måneder af 2019 er der blevet solgt 3.139 elbiler, hvor der i samme periode sidste år blev solgt 747 elbiler. Det svarer til en stigning på 327 procent.
Til sammenligning faldt antallet af solgte personbiler med knapt 10 procent i samme periode – fra 20.741 biler i august 2018 til 18.697 biler i 2019. Med til historien hører dog, at der i august sidste år blev solgt ekstra mange biler forud for strammere lovgivning, der trådte i kraft fra 1. september 2018.
El vinder over hybrid Salget af plugin-hybridbiler har haft en mindre tilbagegang. I løbet af august måned har 326 opladelige hybridbiler fået nummerplade på, sat op imod en afsætning på 496 biler i august 2018. I 2019 er der indtil videre (januar – august) solgt 2.359 plug-in hybrider, hvor der sidste år blev solgt 2.523, det er et mindre fald på cirka 6 procent.
Her er De Danske Bilimportørers oversigt over de mest solgte elbil-mærker i hele 2019 indtil videre. Modellen er desværre ikke specificeret. Dog kan vi se af andre tal fra De Danske Bilimportører, at der i august måned alene blev solgt 96 eksemplarer af Tesla model 3, 20 eksemplarer af Tesla Model S og 16 eksemplarer af Model X.
# Mærke Antal 01 Tesla 1.454 02 Hyundai 573 03 BMW 302
Selv om salget af elbiler stiger (langsomt) er der dog ikke en eneste elbil at finde på listen over de 20 mest sælgende biler i august. Herunder de ti bedst sælgende biler i Danmark i august måned:
# Mærke og model Antal 01 Peugeot 208 607 02 Peugeot 108 580 03 Citroën C3 576 04 Nissan Qashqai 560 05 Volkswagen Polo 486 06 Toyota Yaris 460 07 Volkswagen T-Cross 393 08 Volkswagen Golf 369 09 BMW 3 304 10 Toyota Aygo 300