NetflixStreaming

Star Trek Discovery sæson 2 får premiere til januar

Efterfølgeren til Netflix' roste tv-serie Star Trek Discovery har fået en ny trailer

En af sidste års største successer på Netflix var genoplivningen af Star Trek i en ny serie, kaldet Discovery. Både fans og kritikere var nærmest overraskende positive – ofte bliver nye versioner af gamle “klassikere” dømt ude af især hardcore fans, der ikke er meget for forandringer og nye koncepter. Ikke desto mindre har Discovery fået masser af de hardcore fans til at lovprise den nyeste version – omend der (naturligvis) var kritik af, at den polerede Discovery havde mistet charmen og “følelsen” fra de gamle episoder. Alligevel blev det en klar succes for CBS og Netflix. Og nu kommer så en ny sæson, der skal følge op på successen.

Ny trailer

Ethan Peck spiller Spock i den nye sæson af Star Trek Discovery

I den nye trailer der, traditionen tro, genererer flere spørgsmål end den besvarer, får vi blandt andet det første glimt af Spock, spillet af Ethan Peck. Valget af Peck har stor betydning, for Spock er måske den mest ikoniske figur i Star Trek universet – udover Kaptajn Picard.

 

I traileren deler Spock og Burnham (hovedpersonen fra første afsnit af Discovery) syner – og det hele er åbenbart knyttet op på syv signaler fra hele galaksen, som rumskibet Discovery sendes ud for at efterforske.

Production value i top

Udviklingen indenfor CGI går utroligt hurtigt lige nu, og det kommer især produktioner som Star Trek til gode. I traileren bevises det igen, at et højt budget betyder effekter som vi for bare få år siden kun så i de allerdyreste blockbusters fra Hollywood.

 

Star Trek Discovery har premiere på CBS All Access og Netflix til januar 2019.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.