Disney+Tophistorie

Star Wars: Ahsoka får premiere til august

Den 23. august blændes der op for første afsnit af Star Wars: Ahsoka, men du kan se en helt ny trailer lige her.

Den længe ventede Star Wars: Ahsoka-serie får premiere på Disney+ den 23 august. Det oplyser streamingtjenesten i dag i en pressemeddelelse.

Serien foregår efter imperiets fald og følger den tidligere jediridder Ahsoka Tano, mens hun “undersøger en ny trussel mod en sårbar galakse”.

 

Karakteren Ahsoko spilles af Rosario Dawson og hendes fortolkning dukkede første gang op i anden sæson af The Mandalorian. Til stor glæde for mange fans, der har gjort Ahsoko til en populær Star Wars-fugur. Rosario Dawson har vi tidligere set i blandt andet Sin City og Men In Black II.

Men seriens danske vinkel er Lars Mikkelsen, der spiller rollen som storadmiral Thrawn. Også en kendt og elsket karakter fra en række bøger fra 1990’erne.

 

Læs også: Lars Mikkelsen medvirker i ny dansk Star Wars-film.

Foruden de to har Star Wars: Ahsoka Natasha Liu Bordizzo som Sabine Wren, Mary Elizabeth Winstead som Hera Syndulla, Ray Stevenson som Baylan Skoll, Ivanna Sakhno som Shin Hati, Diana Lee Inosanto som Morgan Elsbeth, David Tennant som Huyangog Eman Esfandi som Ezra Bridger.

I forbindelse med premieredatoen har Disney+ lanceret en ny tv-trailer for serien. Den kan du se herunder.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.