Gaming

Star Wars Battlefront 2-trailer lækket på nettet

Star Wars Battlefront 2 kommer engang til efteråret. Og vi regner med at få flere detaljer i løbet af weekenden, hvor EA vil løfte sløret for mere om spillet i forbindelse med messen Star Wars Celebration, der løber af stablen i Miami.

Men den første korte trailer til spillet er allerede lækket, og den viser os flere interessante detaljer om spillet. Traileren starter, der hvor Return of The Jedi slutter og viser os en flok Tie fighter-piloter på Endor, der ser Dødstjernen sprænge i luften, og det er åbenbart deres ukendte historie, der skal danne ramme om spillet.

 

Planeter og helte fra alle film

Vi ser forskellige lokationer fra forskellige film. Blandt andet mere Hoth fra Emperiet Slår Igen, en scene fra First Order basen i The Phantom Menace samt scener med store rumslag og fightere der flyver igennem masser af vragdele (fra Dødsstjernen?) i rummet. Teksten lover os multiplayer-kampe på tværs af alle æraer – og dernæst får vi hurtige glimt af det, der sikkert bliver spillets første spilbare helte: Rey, Yoda, Darth Maul og Kylo Ren.

Trailerens sluttekst fortæller, at man kan bestille nu, for at få adgang til pre-order-helte fra den kommende Star Wars: The Last Jedi-film, der har premiere i december.

 

Du kan se traileren her (hvis den ikke er blevet taget ned) og ellers kommer den officielle trailer nok i løbet af denne weekend.

 

https://www.youtube.com/watch?v=hnH1XomWRc0

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.