ElbilerTeknologiTophistorie

Stellantis investerer massivt i billige natrium-ion batterier

Natrium-ion batterier skal sikre billigere elbiler fra Citroën, Fiat, Alfa Romeo og en række andre bilmærker.

Stellantis gruppen håber på, at natrium-ion batterier er vejen frem mod billigere elbiler. Kolossen har investeret massivt i franske Tiamat, der har specialiseret sig i netop natrium-ion batterier. Stallantis tæller bilmærker som Citroën, Peugeot, Fiat, Jeep, Opel og Alfa Romeo.

Investeringen skal bruges til at bygge en batterifabrik i det nordlige Frankrig. Fabrikken skal være klar i 2026 med en produktionskapacitet på 0,7 gigawatt-timer. I 2029 vil de være øget til 5 GWh er planen.

 

Tiamat, der er vokset ud af Frankrigs statslige institut for videnskabelig forskning CNRS, hævder, at de kan producere konkurrencedygtige batterier uden lithium. Et materiale der har nok er billigt, men hvor udvindingen har grimme konsekvenser for miljøet.

En anden fordel ved natrium er, at det er bredt tilgængeligt og nemt at udvinde – og det kan gøre EU mindre afhængig af Kina. Sammen med Australien og Chile producerer Kina 90 procent af verdens lithium.

 

Tiamats natrium-ion batterier er billigere end lithium-ion batterier, men har også lavere energitæthed, hvilket betyder kortere rækkevidde. Den reducerede rækkevidde kan kompenseres for ved hurtigere opladningskapacitet, siger Tiamat.

Læs også: Nu er det første saltbatteri på vejene.

– Vores kunder efterspørger emissionsfrie køretøjer, der tilbyder en kombination af robust rækkevidde, ydeevne og overkommelig pris. Dette er vores ledestjerne, siger Ned Curic, der er teknologichef hos Stellantis, i en pressemeddelelse.

 

– At udforske nye muligheder for mere bæredygtige og overkommelige batterier, der bruger bredt tilgængelige råmaterialer, er en vigtig del af vores ambitioner.

Også CATL, der er verdens største batteriproducent, samt svenske Northvolt, har fokus på natrium-ion.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.