ElbilerTophistorie

Stellantis lover solid-state batterier i 2026

I en pressemeddelelse lover bilkoncernen Stellantis at sende elbiler med solid-state batterier på vejene allerede i 2026.

Selv om der har været mange “lige-om-hjørnet”-meddelelser fra øst og vest, er den generelle konsensus, at solid-state batterierne først kommer til produktionsbiler omkring 2030. Men nu har Stellantis-gruppen netop meldt meget konkret ud, at de vil sende en elbil med det nye batteri på vejene allerede i 2026.

Stellantis står bag mærker som Peugeot, Citroën, Opel, Fiat, Alfa Romeo, m.fl. Solid-state batterierne kommer fra det amerikanske firma Factorial, som Stellantis har investeret mere end en halv milliard kroner i.

 

Helt konkret vil Stellantis lægge batteriet i en flåde af den kommende Dodge Charger Daytona. “Denne demonstrationsflåde vil muliggøre validering af Factorials teknologi og vurdering af dens ydeevne under virkelige køreforhold,” skriver selskabet.

Ifølge pressemeddelelsen har Factorials giver FEST teknologi solid-state batterierne en energitæthed på hele 390 Wh/kg. Det er omkring en tredjedel bedre end de bedste eksisterende lithium-ion batterier. I første omgang er selskabet STLA Large-platform valgt som basis for solid-state. Platformen benyttes af modeller fra Jeep, Chrysler, Alfa Romeo og Maserati, der alle på sigt vil blive udstyret med solid-state.

 

Stellantis forventer sig meget af teknologien:

“Factorials FEST tilbyder væsentlige fordele i forhold til traditionelle lithium-ion-batterier, herunder højere energitæthed, reduceret vægt, forbedret ydeevne og et potentiale for yderligere reduktion i de samlede køretøjsomkostninger over tid. Dette gør den til en ideel kandidat til at drive næste generations elbiler.”

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.