StreamingTophistorie

Stofa er død, længe leve Norlys

Efter 45 år som selvstændigt brand skifter Stofa fra midten af september navn til Norlys.

Det lakker mod enden for det 45 år gamle Stofa-brand. Fra midten af september skifter det nemlig navn til Norlys. Det sker som en del af Norlys’ strategi om at blive ét samlet brand, oplyses det.

– Da Norlys-koncernen blev skabt i 2020 var det med en ambition om at samle hele forretningen under ét stærkt brand. Vi har bevæget os i den retning skridt for skridt de seneste år, og nu er vi klar til at satse fuldt ud på Norlys-brandet, også når det kommer til internet og tv. Ambitionen er at levere endnu mere sammenhængende løsninger til kunderne, siger Sune Nabe Frederiksen, der er direktør for Norlys’ digitale forretning.

 

Dermed kan vi forvente, at Telia også vil skifte navn på et tidspunkt. I slutningen af april måned købte Norlys køber den danske del af Telia for 6,25 mia. kroner.

Selvom Stofa skifter navn til Norlys, påvirker det ikke kundernes hverdag, loves det. De beholder deres nuværende produktsammensætninger og priser. Kunder, der har en Stofamail, kan også fortsætte med at benytte den.

 

– Jeg kan forsikre kunderne om, at de ikke oplever andre forskelle, end at deres produkter og services skifter navn, siger Sune Nabe Frederiksen.

Historien om Stofa

  • 1959: Anton Petersen stiftede selskabet Anton Petersen A/S, som i begyndelsen solgte antenner. Hurtigt så han dog muligheden i fælles antenneanlæg, som for alvor blev startskuddet for etableringen af Stofa. Det første fællesantenneanlæg blev etableret i Boligforeningen Odinsgaard i Horsens.
  • 1978: Anton Petersen A/S skifter navn til Stofa A/S. Det står for Store Fællesantenne Anlæg. Det sker i forbindelse med at en række store virksomheder køber en stor del af selskabets aktier.
  • 1989: Begynder at sælge tv-programmer til antenneforeninger. Frem til slutningen af 80’erne havde Stofa kun ét ben at stå på nemlig opbygning og servicering af antenneanlæg.
  • 1997: Kobler de første kunder på internettet.
  • 2012: Opkøbt af det daværende energiselskab SE. SE fusionerede i 2019 med Eniig til Norlys.

Læs mere: Norlys køber Telia i Danmark.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.