Der er i disse dage timer, hvor du kan oplade elbilen stort set helt gratis. Perioder med negative elpriser er nemlig blevet mere hyppige. I år har vi indtil videre haft mere end 169 timer med negative elpriser i Danmark. Det er omtrent fire gange så mange timer med negative priser som på samme tid sidste år.
2023 bød ellers på rekordmange timer med minus foran den rene elpris i Danmark. I alt var der 512 timer med negative elpriser, fortæller energiselskabernes interesseorganisation Green Power Danmark.
Eksempel var der gratis strøm i stikkontakterne mellem klokken 12.00 og 16.00 onsdag den 15. maj, mens det var tilfældet mellem 12.00 og 15.00 i går torsdag.
Årsagen til de mange perioder med gratis strøm er den grønne omstilling. Fænomenet opstår nemlig, når mængden af strøm fra vedvarende kilder som vindmøller og solpaneler overstiger det aktuelle strømforbrug.
Det giver negative engrospriser og i princippet en sitation, hvor elproducenterne skal betale forbrugerne for få deres strøm fra solanlægget, vindmøller, kraftværket eller vandkraftværket ud på nettet.
Sådan er virkeligheden dog ikke. Vi forbrugerne skal i de fleste tilfælde stadig skal betale penge, selvom den rene elpris er negativ. Det skyldes afgifter og tariffer. Men det skal ikke stoppe fornøjelsen ved, at prisen er enddog meget lav.
Engrosprisen på el kan følges på timebasis på den nordiske elbørs Nord Pool, så du kan se, hvornår du skal sætte elbilen i stikket.