Streamingtjenesten C More er fortid, når vi går ind i 2024. Det har tjenesten oplyst via en nyhed i dag.
Er man i dag kunde direkte hos C More, så skal man intet foretage sig i forhold til betaling eller opsigelse. Abonnementet lukker automatisk den 31/12-2023.
Læs også: Amazon Prime Video hæver prisen
Det samme gælder, hvis man har sit abonnement via Telia eller Call Me, hvor det også vil lukke den samme dato.
Tjenesten har udmærket sig ved et stort indhold af især drama- og krimiserier, såsom Beck, Maria Wern og Mord i skærgården.
C More som indholdsleverandør lukker dog ikke. Via nedenstående muligheder er det stadig muligt at se det indhold, som tjenesten hidtil har leveret via egen app og hjemmeside. Der er ingen uddybning af årsagen bag lukningen i den udsendte nyhed.
Du kan fortsat se indhold fra C More her
- TV 2 Play – Afhængigt af den valgte pakke har du adgang til dele af eller alt indhold
- Yousee – kan vælges i ”Bland Selv” og koster 10 point
- Norlys – kan vælges i ”Vælg Selv” og koster 40 kroner per måned
- Waoo – kan vælges som tillægspakke for kroner per måned
- Allente – kan vælges som tillægspakke for kroner per måned