Forskere ved Københavns Universitet har lavet software, der gør det muligt at styre computere alene ved tankens kraft. Det fortæller de i en pressemeddelelse.
– Vi kan få en computer til at redigere billeder alene baseret på personers tanker. Computeren har ikke fået nogen forudgående informationer om, hvilke detaljer i billedet, som den skal redigere, eller hvordan. Dette har aldrig været gjort tidligere, siger lektor Tuukka Ruotsalo, Datalogisk Institut, Københavns Universitet.
Forskning er foregået ved Københavns Universitet og Helsinki Universitet og perspektiverne er store. Eksempelvis vil den kunne hjælpe en person med lammelser at styre sin computer med tankens kraft. Eller den kan fungere som hjælp til sundhedsvæsenet.
– Lægerne udnytter allerede kunstig intelligens ved fortolkning af skanningsbilleder. Imidlertid sker der ind imellem fejl. Trods alt benytter lægerne kun billedanalysen som et hjælpeværktøj, der er stadig et menneskeligt skøn involveret. Måske er der bestemte træk i billederne, som oftere end andre bliver tolket forkert. Den slags mønstre vil man muligvis kunne finde ved at anvende vores forskning, siger Tuukka Ruotsalo.
Hjerneaktivitet er det eneste input Hjernesignaler bruges som eneste grundlag for at træne en AI-model til at redigere billeder (figur fra den videnskabelige artikel) .I studiet bar 30 deltagere hætter udstyret med elektroder, der registrerer elektriske signaler fra hjernen. Hver deltager skulle betragte de samme 200 fotos af forskellige personer. Desuden fik de forskellige opgaver undervejs. For eksempel at lægge særligt mærke til kvinder, til ældre personer, til blondt hår eller andre detaljer i billederne.
Deltagerne skulle ikke foretage nogen handlinger, blot betragte billederne ganske kortvarigt – et halvt sekund per billede. Ud fra deres hjerneaktivitet kortlagde computermodellen først, hvilket ansigtstræk som var det interessante i øvelsen. Derefter redigerede den billederne tilsvarende. Det vil sige, at hvis opgaven var at lægge mærke til ældre personer, tilpassede computeren billederne af de yngre personer, så de kom til at se ældre ud. Og hvis opgaven for eksempel var at lægge mærke til en bestemt hårfarve, fik alle personerne den hårfarve.
– Vel at mærke havde computeren ingen viden om, hvad ansigtsgenkendelse er, og heller ingen ide om køn, hårfarver eller andre af de relevante ansigtstræk. Alligevel redigerede den kun netop det ansigtstræk, der var fokus for øvelsen, mens alle øvrige træk forblev uændrede, forklarer ph.d.-studerende Keith Davis, Helsinki Universitet.
Advarer Forskerne advarer dog samtidig om, at teknologien vil kræve politisk regulering:
– Det kræver etiske overvejelser at kortlægge personers hjerneaktivitet. Den, som erhverver denne type af viden, kan i princippet få en meget dybtgående indsigt i personens præferencer. Vi kan allerede se nogle tendenser. Folk køber “smarte” ure og lignende udstyr, som kan registrere puls og mange andre ting. Er vi sikre på, at der ikke bliver genereret data, som giver private virksomheder indsigt i personlige forhold, som vi egentlig ikke ønsker at dele med dem? siger Tuukka Ruotsalo.
– Jeg ser den type overvejelser som en vigtig del af vores opgave som offentlige forskere. Vores forskning viser, hvad der kan lade sig gøre, men som samfund skal vi ikke gøre ting, blot fordi de er mulige. Der er behov for retningslinjer og lovgivning på området. Hvis det ikke kommer på plads, vil private virksomheder bare køre los.
Den videnskabelige artikel Brain-Supervised Image Editing