Den populære spilserie Tomb Raider om den hådtslående, adræte og hurtigtskydende arkæolog Lara Croft har været filmatiseret to gange før med Angelina Jolie i den ikoniske hovedrolle.
Lara Crofts 2013-reboot danner ramme Tomb Raider-spillene var en af 90’ernes største serier, men måtte se sig sat lidt i skyggerne af bedre spil. Men i 2013 fik serien et reboot, der opdaterede både grafik og handling til nutiden og blev vel modtaget af både gamere og anmeldere. Og det lader da også til, at det er den nyere og mere jordbundne Lara Croft, der er inspiration for filmen.
Handlingen er stadig hemmeligholdt, og vi har kun i vage termer fået at vide, at filmen handler om Lara Croft, der mod alle odds skal overleve kun bevæbnet med sin kvikke hjerne, blinde tro og store stædighed.
Tomb Raider som rollemodel Oscarvindende Alicia Vikander (Ex Machina, The Danish Girl) spiller hovedrollen, danske Alexandre Willaume (snart aktuel i Gidseltagningen) spiller Laras mentor, Conrad Roth, og norske Roar Uthaug (Escape, The Wave) skal instruere det hele.
Om rollen sagde Vikander til filmtidsskriftet Variety: ”Da jeg blev spurgt om at spille denne rolle, blev jeg virkelig begejstret – Lara Croft er en virkelig ikonisk karakter. Jeg tror, folk kan identificere sig med hende af en masse forskellige grunde, men for mit vedkommende ser jeg hende i høj grad som en rollemodel for mange unge kvinder.”
Tomb Raider skulle få premiere den 16. marts 2018.