Svenske Enerpoly har åbnet verdens første zink-ion batteri megafabrik. Selskabets vision er at skalere et bedre alternativ til lithium-ion, til lagring af vedvarende energi over længere perioder. Anlægget forventes at lave de første zink-ion batterier næste år. Virksomheden sigter mod at nå en maksimal produktionskapacitet på 100MWh i 2026 – nok energi til at drive omkring 20.000 hjem.
At bruge zink i batterier er ikke noget nyt. AA-batterierne, der driver legetøj og gadgets, er lavet af zink og manganoxid – og har gjort virksomheder som Energizer og Duracell værdifulde.
I modsætning til lithium er der rigeligt med zink på globalt plan. Desuden er Sverige hjemsted for de største zinkreserver i Europa – omkring 2 procent af verdens samlede.
Teknologien har dog historisk set ikke egnet sig til gentagende energilagring. Det skyldes, at zink-ion kemi er plaget af såkaldte dendritter, der er krystaller, der forårsager kortslutninger. Batterierne mister også hurtigt kapacitet.
Det mener Enerpoly, at de har fundet en løsning på. De fortæller, at de har fornyet hele zink-ion batterisystemet, inklusive anode-, katode-, elektrolyt- og separatordesign, for at løse problemerne.
Enerpoly bruger zinkmetal til batteriets anode, mangandioxid til katoden og en vandbaseret elektrolyt til at transportere ladede partikler mellem de to sider.
Enerpoly retter sig mod energilagringsmarkedet – ikke elbiler og smartphones. Batterierne er modulære, så flere pakker kan placeres parallelt for at lave større systemer. Virksomheden hævder, at pakkerne er ikke-giftige, ikke-brændbare og ikke-eksplosive.
En anden fordel er, ifølge Enerpoly, at batterierne kan fremstilles billigere end både lithium-ion og andre løsninger, såsom termiske varmelagringsenheder, flydende luft-batterier, jernstrømsbatterier eller tyngdekraftsbatterier.
Fabrikken er støttet økonomisk af det svenske energiagentur.