TeknologiTophistorie

Tæt på deadline: 500.000 har ikke aktiveret MitID

Fristen for at skifte fra NemID til MitID er den 31. oktober. På trods heraf, så mangler en halv million danskere endnu at skifte.

Fristen for at skifte fra NemID, til det nye MitID, kommer faretruende tættere. Deadline er nemlig den 31. oktober. På trods heraf, så mangler endnu en halv million danskere, at aktivere MitID.

Det er Faglige Seniorers Nyhedsbrev, der kan oplyse om den store mængde, som endnu mangler at overgå til det nye fælles login.

 

MitID bliver standard hos det offentlige

Fra torsdag den 22. september bliver MitID standardvalget, når man skal logge på de offentlige selvbetjeningsløsninger.

Fra den dato, vil man blive tilbudt login med MitID som det første, når man skal logge på sider som Sundhed.dk, Borger.dk eller Skat.dk. Det sker i håbet om at flere vil få foretaget skiftet.

 

“Overgangen til MitID sker over en længere periode, hvilket betyder, at man stille og roligt kan vænne sig til at bruge sit nye ID, samtidig med at man stadig kan bruge NemID mange steder. Nu skifter vi det automatiske loginvindue, så man først møder MitID. Med det vil vi opfordre til, at endnu flere vænner sig til at bruge sit MitID, frem mod at NemID udfases,” siger vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen Adam Lebech.

Digitaliseringsstyrelsen oplyser at der pr. 5. september var 4.542.000 NemID-brugere overgået til MitID. Det præcise antal, som endnu mangler, kan styrelsen ikke oplyse, da tallet hele tiden ændrer sig. Men det er altså minimum en halv million, blot halvanden måned inden fristen.

Læs også: Gør-det-selv-hjælp til MitID

 

Tidligere fik man besked via sin bank, når det var tid til at skifte. Det er ikke længere tilfældet. Nu er det op til en selv, at hente MitID-appen, for derefter at oprette sig.

Skiftet har givet et kolossalt arbejdspres i Borgerservice rundt om i landet. I følge Version2, så er der i gennemsnit 13 kalenderdages ventetid på en tid, hvis du har behov for hjælp i borgerservice.

Når vi kommer til den 1. november, er det endegyldigt slut med at bruge NemID til login på net- og mobilbankløsninger. I perioden derfra vil man opleve færre og færre muligheder for at bruge NemID. Det sker i takt med at yderligere private og offentlige løsninger udfaser den gamle metode. Når det sker er den eneste løsning at skifte til MitID. NemID lukker endeligt den 30. juni 2023.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.