Teknologi

TDC lover landsdækkende 5G-netværk i 2020

TDC har ambitiøse planer om udrulningen af 5G i Danmark. I slutningen af 2020 vil TDC tilbyde 5G-dækning i hele landet.

TDC har her til aften annonceret en særdeles ambitiøs plan for udrulningen af 5G-netværket i Danmark. Teleselskabet siger, at de vil tilbyde landsdækkende dækning i Danmark om mindre end 21 måneder, nemlig i slutningen af næste år. TDC vil allerede til sommer foretage pilottest med tilbud til udvalgte kunder – og indlede udrulningen i oktober i år.

– Jeg er rigtig glad for, at TDC nu vil påbegynde etableringen af fremtidens infrastruktur og muliggøre et Digitalt Danmark med DET bedste landsdækkende trådløse net, siger Allison Kirkby, koncernchef og administrerende direktør for TDC Group.

 

– Med 5G tages et kvantespring på kapacitet, internethastighed og intelligente forbindelser. Med andre ord vil 5G være startskuddet til en ny epoke for den digitale økonomi og gøre det muligt for Danmark at udbygge sin position som global digital frontløber, siger hun videre.

Huawei ude – Ericsson i varmen

TDC har samtidig besluttet, at det bliver svenske Ericsson der bliver samarbejdspartner i opbygningen af 5G-netværket, hvilket betyder, at kinesiske Huawei er ude. Det sker efter måneder med diskussioner om sikkerheden ved at lade kinesiske virksomheder opbygge kritisk infrastruktur, som 5G-netværket er. En diskussion, der nåede omkring Forsvarsminister Claus Hjorth Frederiksen (V).

 

– I det forløbne år har TDC forhandlet med adskillige leverandører om den forestående udrulning af 5G. TDC har forbundet hele Danmark i næsten 140 år, og i dag er jeg glad for at kunne meddele, at TDC har valgt Ericsson til at bygge og udrulle 5G-netværket og dermed indlede et nyt og spændende kapitel med trådløse forbindelser for Danmark og Skandinavien, siger Allison Kirkby.

Aftalen med Ericsson omfatter også partnerskab med TDC om opgradering af det nuværende 4G-net. TDC forventer, at opgraderingen af udstyr i mobilnettet vil ske uden store gener for kunderne.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.