Gadgets

Her er telefon-erstatningen til de smartphoneafhængige

Vil du af med telefonafhængigheden? Denne dims kan måske hjælpe

Kan du ikke slippe din smartphone og skal du tjekke den hvert femte minut? Måske er du simpelthen blevet afhængig. En ny… gadget…? kan give dig dit fix – uden at du behøver have telefonen frem.

Analog smartphoneerstatning

En del af din afhængighed (og den er god nok) kan skyldes, at din krop simpelthen har vænnet sig til den fysiske bevægelse du gør, når du bruger din telefon. Du har den i hånden og “swiper” og trykker på den. Det kan “Substitute Smartphone”, som opfindelsen hedder, i teorien lade dig gøre – men altså uden at du reelt har din smartphone i hånden.

 

Ideen er simpel: en plade af plastik formet som en smartphone lader dig få den fysiske følelse af at sidde med telefonen i hånden. På pladen er monteret en række kugler, du kan sidde og swipe lidt på, når lysten melder sig.

Ikke til salg… Endnu

Substitute Smartphone findes endnu kun som en ide hos en designer kaldet Klemens Schillinger.

 

I et interview med Deezen udtaler han, at han var inspireret af, hvor tit folk måtte have fat i deres smartphones. Han ser Substitute Smartphone som en slags nikotintyggegummi til de smartphoneafhængige; de kan få noget at rode med, uden at deres opmærksomhed forsvinder ned i telefonen.

Det er tvivlsomt, om Substitute Smartphone nogensinde kommer på markedet – men vi kender formentlig allesammen et par stykker, der kunne have brug for den…

Læs også: Elon Musk vinder væddemål om 50 mio. dollars

 

Læs også: Anmeldelse: Anki Cozmo er måske den perfekte julegave til robotelskeren

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.