TeknologiTophistorie

Teleselskabet 3 runder halvanden million kunder

Med en kundetilgang på 16.000 i første kvartal, har teleselskabet 3 rundet 1,5 mio. kunder og bider nu Telenor i haserne.

I årevis har teleselskabet 3 arbejdet målrettet efter at runde 1,5 millioner kunder. En vækst på 16.000 nye kunder i det første kvartal af 2022 betyder, at det mål nu er nået. Helt præcis har 3 nu 1.506.000 mobilabonnenter og er dermed i fuld gang med at blive Danmarks andetstørste teleselskab.

Faktisk er teleselskabet 3 det eneste af de fire teleselskaber herhjemme, der har haft konstant fremgang på kundefronten, hvert kvartal tre år i streg.

 

– Ambitionen om 1,5 mio. kunder har vi arbejdet målrettet efter i årevis, og vi er nu lykkedes på trods af svære udfordringer som pandemien og det marked, vi opererer i, siger Morten Christiansen, Regional CEO i 3 Group og CEO for 3 Danmark.

Teleselskabet 3
Antal kunder hos teleselskabet 3 per kvartal (grafik: iNPUT)

3 er først ude med kvartalsregnskab, så hvordan Telia, Telenor og TDC har klaret sig, ved vi endnu ikke. Men ved udgangen af 2021 havde Telenor, der er det andetstørste teleselskab herhjemme, 1,64 mio. kunder – altså bare 140.000 kunder mere end 3 nu har.

 

Udfordringen er, at Telenor nærmest konsekvent har tabt kunder de seneste mange kvartaler. Er den udvikling fortsat, kan 3 være noget tættere på dem nu.

TDC er fortsat urørlig i toppen med 2,8 mio. kunder, mens Telia ligger nederst med 1,36 mio. kunder (baseret på tal fra udgangen af 2021).

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.