Tesla arbejder stadig hen imod en fuldt selvkørende teknologi i deres biler – og udgiver ofte nye opdateringer, der bringer dem tættere og tættere på målet. Men indtil videre har mange af funktionerne været forbeholdt dem, der har investeret i pakken der aktiverer softwaren ved køb – eller ved at betale beløbet senere for at få åbnet for funktionerne. Men nu lader det altså til, at den amerikanske elbilproducent åbner op for, at man kan abonnere på systemet i stedet for at købe det. Som ofte før er det CEO Elon Musk selv, der på Twitter afslører tidshorisonten for muligheden:
Bliver dyrt
Det kommende abonnement bliver formentlig ikke en billig fornøjelse, da Tesla helt klart mener at man skal købe pakken i stedet. Og Musk mener da også, at det vil være den bedste forretning:
“Jeg vil sige, at det stadig giver mening at købe FSD (Full self driving, red.) efter vores mening, fordi det er en investering i fremtiden. Og vi er overbevist om, at det er en investering, der vil tjene sig ind for forbrugeren. I min erfaring er det at købe FSD ikke noget, folk kommer til at fortryde.”
Elon Musk fremhæver også, at det især vil være attraktivt at abonnere på servicen for folk, der lejer deres Tesla.
Følger pakken med ny Tesla?
Udover muligheden for at abonnere på FSD pakken, så går et af de største spørgsmål fra brugerne på, om man kunne overføre et køb af pakken fra en bil til en anden – hvis man for eksempel opgraderer fra en ældre model til en ny – men det har Elon Musk indtil videre ikke svaret på, selv om han dog har sagt, at han overvejer det.