ElbilerTophistorie

Tesla App Store på vej

En Tesla App Store kan være lige om hjørnet. Bilproducenten har netop frigivet en samling værktøjer til programmører.

Noget tyder på, at en Tesla App Store er lige om hjørnet. Den amerikanske elbilgigant har netop lanceret en såkaldt API, der er en samling værktøjer, der gør det muligt for programmører at skabe apps til Tesla-brugerfladen. Det skriver websitet Not A Tesla App.

I første omgang er det gratis at få adgang til værktøjerne, men Tesla kalder samlingen for en prøveversion. Det forventes derfor, at værktøjerne på sigt kommer til at koste. Sandsynligvis til næste år.

En Tesla App Store har længe ligget lige til højrebenet. Siden Teslas første biler kørte ud på vejene, har tech-entusiaster hacket og bøjet brugerfladen for at skabe egne apps til bilerne, såsom sporing af bestemte køretøjsdetaljer og push-meddelelser.

Ved at formalisere udviklernes adgang til Tesla-brugerfladen har bilproducenten mulighed for at sprede disse apps til alle kunder. Ligesom det – nok så vigtigt – bliver muligt at tjene penge på dem. Bare spørg Apple.

Du kan finde hele API’en på Teslas hjemmeside.

Så også iNPUTs første indtryk af den nye Tesla Model 3 refresh i videoen herunder.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.