Tesla har gjort det til en vane at putte små overraskelser i softwareopdateringerne til deres biler. Således også i den kommende Tesla v9.0-opdatering, der vil indeholde klassiske Atari-spil, der kan spilles direkte på bilens display. Det skriver Elon Musk i et tweet.
Musk skriver, at han håber, at kunne tilføje spillene Pole Position, Tempest og Missile Command i denne opdatering. Tre arkade-klassikere fra starten af firserne. Styringen af bilspillet Pole Position vil være forbundet til Teslaens rat – men kan naturligvis kun spilles, når bilen holder stille.
Og de tre spil er åbenbart kun begyndelsen. Elon Musk opfordrer i et andet tweet spiludviklere til at søge om job hos Tesla.
Aktiverer selvkørende funktioner
Med version 9.0-opdateringen vil Tesla også begynde at aktivere de komplette selvkørende funktioner i kompatible biler, skriver Musk:
Opdateringen bliver, ifølge Tesla-chefen, frigivet om cirka fire uger.
Her kan du se en video, hvor vi tester Teslas autopilot.