ElbilerTophistorie

Tesla er på niveau med Dacia

Tesla ræser mod bunden i ny tilfredshedsundersøgelse blandt de danske bilejere.

Tesla Model Y er den mest populære bil i Danmark og har været det gennem mere end et år. Men noget tyder på, at ejerne ikke er tilfredse med deres bilkøb. I hvert fald tager Tesla et stort dyk mod bunden af FDM’s årlige AutoIndex-tilfredshedsundersøgelse.

Tesla er styrtdykket fra en tiendeplads i sidste års undersøgelse til en 19. plads i årets undersøgelse. Der er i alt 23 bilmærker med i AutoIndex-undersøgelsen. Specielt på tre områder får Tesla smæk i undersøgelsen, nemlig bilen, forhandleren og værkstedet.

 

– Der er tale om et hypet bilmærke, der ikke kan leve op til den succes, det har fået. Tesla ligger i bund, når det gælder forhandler og værksted, hvilket ikke er så underligt, da der kun er få fysiske salgssteder og værksteder, og det meste af kontakten med kunderne foregår online. Men nu ser vi også, at vurderingen af bilen bliver lavere, fordi den skuffer ejerne, og det kan ses på „bundlinjen“ i AutoIndex, forklarer Søren W. Rasmussen, der er bilteknisk redaktør hos FDM.

Grafik: FDM.

Tesla er samlet set faldet med fire procentpoint siden sidste års undersøgelse. Det er dog ikke Tesla, der har den største negative forskel, den ære tilfalder Skoda, der er faldet 4,1 procentpoint. Alligevel ligger Skoda end Tesla i den samlede oversigt. Dacia, Seat, Opel og Fiat ligger under Tesla.

 

Øverst ligger BMW og Toyota, der dog også oplevede tilbagegang. Kun fire mærker oplevede fremgang i forhold til sidste år, nemlig Suzuki, Nissan, Ford og Opel.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.