ElbilerTophistorie

Tesla hæver priserne igen – Model 3 er steget 15.000 på en uge

For anden gang på kort tid har Tesla hævet priserne på Model 3 og Model Y. Alene den seneste uge er Model 3 steget med 15.000 kroner.

Tesla har hævet priserne. Igen. Købte du en Model 3 Standard Range i sidste uge, var prisen 423.490 kroner. Bestiller du den samme bil i dag, koster den 15.000 mere, nemlig 438.490 kroner.

Men det er ikke bare Standard Range, der er steget i pris. Tesla har hævet priserne på alle varianter – og på den billigste Model Y. Det er kun Performance-udgaven af Model Y, der er sluppet fri i denne omgang.

 

Som vi kunne fortælle i sidste uge har der allerede været seriøse prisstigninger hos Tesla i løbet af de seneste måneder. Således har de kunder, der købte Model 3 Long Range i oktober, sparet voldsomme 52.512 kroner i forhold til prisen i dag.

Tesla forklarede i sidste uge november måneds prisstigning med, at Model 3 SR+ blev til Model 3 AWD og fik længere rækkevide og flere features. I dag starter konfiguratoren også med 20″ hjul og ikke 19″ som dengang.

 

Vi har bedt om en forklaring på denne uges prisstigninger og afventer svaret. Herunder priserne på de forskellige varianter af Model 3:

Tesla Model 3Standard RangeLong RangePerformance
2. november 2021399.990 kr.449.080 kr.495.268 kr.
11. marts 2022423.490 kr.487.528 kr.507.762 kr.
16. marts 2022438.490 kr.501.592 kr.519.992 kr.
11.-16. marts 2022+15.000 kr.+14.064 kr.+12.230 kr.
November-marts+38.500 kr.+52.512 kr.+24.724 kr.

Model Y er blevet 63.000 dyrere

Også Model Y Long Range er ramt af ugens prisstigninger. I forhold til sidste uge er prisen blevet 23.184 kroner højere. Set over perioden 1. november til i dag, er prisen steget med hele 63.588 kroner. Før nytår kunne man købe Model Y LR for 499.412 kroner, men over nytår blev den ramt af afgifter og skatl hvilket fik prisen op på 539.816 kroner. I dag er prisen 563.000 kroner for nøjagtig den samme bil.

Tesla Model YLong RangePerformance
2. november 2021499.412 kr.591.412 kr.
11. marts 2022539.816 kr.603.816 kr.
16. marts 2022563.000 kr.603.816 kr.
11.-16. marts 2022+23.184 kr.
November-marts+63.588 kr.+12.404 kr.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.