ElbilerTophistorie

Tesla investerer i trådløs opladning af elbiler

Tesla har købt det tyske ladeselskab Wiferion, der har specialiseret sig i løsninger til trådløs opladning af elbiler.

Rebecca Tinucci, som er ansvarlig for opladningsinfrastrukturen hos Tesla, sagde i marts, at de udforsker teknologier for at forbedre opladningsoplevelsen. I den forbindelse viste hun ovenstående billede af en Tesla Model S under trådløs opladning.

Det var åbenbart ikke helt tilfældigt, for nu melder tyske medier, at Tesla har købt ladeselskabet Wiferion. Et selskab, der netop har specialiseret sig i trådløse ladeløsninger.

 

Blandt sine produkter fremviser Wiferion i dag teknologier til opladning af lagerrobotter og logistikflows uden kabler. At teknologien også kan finde vej ind i Teslas fremtidige elbiler er tydeligvis ikke en fjern tanke.

Tesla har ikke officelt kommenteret opkøbet. Men ifølge tyske virksomhedsregistre har Wiferion nu officielt skiftet navn til Tesla Engineering Germany GmbH. Navneændringen er dog endnu ikke trådt igennem på selskabets hjemmeside.

 

I Teslas seneste regnskab fremgår det, at de har brugt 75 mio. dollars, svarende til en kvart milliard kroner, på virksomhedsopkøb i det seneste kvartal.

Læs også: Volvo tester trådløs opladning af elbiler i Göteborg.

Video er viser den teknologi, Tesla nu ejer.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.