Norsk Automobil Forbund har gennemført sin årlige vinter-rækkeviddetest af elbiler – og den bød på flere rekorder. Tesla Model S kørte 530 kilometer i såkaldt vintervejr og det er rekord. Men testen bød også på rekorder i tab af rækkevidde.
Sidste vinter kørte Tesla Model 3 LR Dual Motor 521 kilometer i vintertesten. Den rekord blev slået af Model S Standard, med 530 kilometer på kilometertælleren, efter at bilen var kørt helt tør for strøm. Sidste år lå temperaturen mellem 0 og minus ti grader, mens det i år var lidt koldere med temperaturer mellem 0 og minus 19 grader.
– Det er imponerende, og rækkeviddetabet er pæne 16,4 procent i forhold til den officielle rækkevidde, siger Nils Sødal, senior kommunikationsrådgiver i NAF.
Selvom Tesla S kørte længst, var det ikke den, der kom tættest på den angivne rækkevidde (WLTP). Det var en langt billigere bil, der gjorde det, nemlig Maxus Euniq6. Den kørte 10,45 procent kortere end det, der står i salgsmaterialet.
Skoda dumper igen, igen … Dette er den fjerde vintertest, NAF foretager. Historien viser en afvigelse fra det officielle interval mellem fire og 32 procent. I årets test var der fire biler, der klarede sig dårligere, end hvad der hidtil har været den største afvigelse i rækkevidde. Mercedes EQE 300, Skoda Enyaq Coupe RS, Toyota bZ4x 2WD og Hongqi e-HS9 havde mere end 32 procent kortere rækkevidde i årets vinter-rækkeviddetest.
Det er anden gang i træk, at Skoda Enyaq gør sig uheldigt bemærket. Sidste år var der stor palaver efter vintertesten, der viste, at kulden barberede knapt 32 procent af rækkevidden.
Læs også: Skoda Enyaq iV80 dumper vintertest – igen .
I alt deltog 29 elbiler i årets rækkeviddetest. Herunder kan du se resultaterne:
# Model WLTP-rækkevidde Opnået rækkevidde Forskel 1 Tesla Model S 634 km 530 km -16,40% 2 Mercedes EQE 300 614 km 409 km -33,39% 3 BMW i7 xDrive60 595 km 424 km -28,74% 4 Nio ET7 580 km 434 km -25,17% 5 BMW i4 eDrive40 565 km 434 km -23,19% 6 Tesla Model X Plaid 543 km 444 km -18,23% 7 Nissan Ariya 2WD 533 km 400 km -24,95% 8 Volkswagen ID.5 Pro 526 km 378 km -28,14% 9 Byd Han 521 km 406 km -22,07% 10 Honqi E-HS9 Prototype 120 kWh 515 km 389 km -24,47% 11 Skoda Enyaq Coupe RS 510 km 338 km -33,73% 12 Toyota bZ4X 2WD 503 km 323 km -35,79% 13 Voyah Free 501 km 391 km -21,96% 14 Hongqi E-HS9 465 km 303 km -34,84% 15 Kia Niro EV 460 km 343 km -25,43% 16 Tesla Model Y 455 km 337 km -25,93% 17 Hyundai Ioniq 5 4WD 454 km 345 km -24,01% 18 Mercedes EQB 250 452 km 334 km -26,11% 19 MG ZS Long Range 440 km 352 km -20,00% 20 JAC e-JS4 433 km 323 km -25,40% 21 BMW iX1 428 km 337 km -21,26% 22 Renault Megane Electric 428 km 318 km -25,70% 23 MG4 425 km 338 km -20,47% 24 Kia EV6 GT 424 km 349 km -17,69% 25 Byd Atto 3 420 km 311 km -25,95% 26 Volkswagen ID. Buzz 408 km 310 km -24,02% 27 MG5 380 km 313 km -17,63% 28 MG Marvel R 370 km 308 km -16,76% 29 Maxus Euniq 6 354 km 317 km -10,45%
Kilde: NAF