En enkelt elbilsmodel dominerer fuldstændig salget af elbiler herhjemme, nemlig Tesla Model 3. Alene i juni måned blev der indregistreret 376 nye Model 3’er – og det er faktisk flere end resten af bilerne på top 10 – tilsammen (352 eksemplarer).
I alt er der kørt 1.432 splinternye Model 3’er ud til kunderne i årets første halvår. Det er næsten tre gange så mange som nummer to på listen, Volkswagen e-Golf, der er solgt i 555 eksemplarer i årets første halvdel. Det viser de seneste tal fra De Danske Bilimportører.
Til gengæld er der ikke andre af Teslas modeller, der formår at komme ind på Top 10 over de mest solgte elbiler i årets første halvår.
Det ser dog værst ud for Citroën-brandet DS, der kun har formået at sælge 9 eksemplarer af DS3 Crossback til danskerne i årets første halve år. Men heller ikke Mercedes ECQ klarer sig synderligt godt på det danske marked – der kører bare 15 eksemplarer rundt, som er indregistreret i år.
I det hele taget er det fem elektriske biler, der har fanget an blandt danskerne. Ud over Model 3 er det Volkswagen e-Golf, Hyundai Kona, Renault Zoe og Nissan Leaf, der kæmper mellem pladserne.
Her er Top 10 over de mest solgte elbiler i juni måned:
# Sidste måned Mærke & model Antal 1 1 Tesla Model 3 376 2 2 Volkswagen e-Golf 72 3 3 Hyundai Kona 63 4 5 Audi e-tron 49 5 6 Renault Zoe 38 6 8 Volkswagen e-Up 37 7 7 Nissan Leaf 32 8 9 MG ZS 22 9 4 Kia e-Niro 21 10 NY Honda e 18
(Kilde: De Danske Bilimportører) Interessant er det, at den billige kineser MG ZS kravler op af listen i forhold til sidste måned – og at den lille kække Honda e kommer ind på Top 10. Det bliver interessant at følge i de kommende måneder, om den kan vinde danskernes hjerter.
Her er oversigten over de mest solgte elbiler i Danmark i de første seks måneder af 2020:
# Bilmærke & model antal 1 Tesla Model 3 1.432 2 Volkswagen e-Golf 555 3 Hyundai Kona 315 4 Renault Zoe 221 5 Nissan Leaf 181 6 Audi e-tron 171 7 Volkswagen e-Up 158 8 Kia e-Niro 152 9 Hyundai Ioniq 90 10 Mini Cooper E 64
(Kilde: De Danske Bilimportører)