ElbilerTophistorie

Tesla-nedbrud: Nej, bilejere blev ikke låst ude

Et Tesla-nedbrud i weekenden betød angiveligt at mange blev låst ude af deres biler. Men noget er helt galt ...

Ifølge et væld af medier over hele verden, skete der mystiske ting i Tesla-land i weekenden. Både BBC og en række andre medier fortæller, at et nedbrud i Teslas it-systemer i weekenden betød, at adskillige bilejere ikke kunne hverken komme ind i bilen eller starte den. Nemlig de Tesla-ejere, der benytter mobiltelefonen som bilnøgle.

Ifølge BBC stod fejlen på i fem timer og Elon Musk måtte i egen høje person på Twitter for at undskylde for miseren. Mere end 500 personer rapporterede nedbrudet til websitet DownDetector og mange skrev deres frustrationer ud på Twitter.

 

En af dem var Twitter-brugere Johnny Cohen, der skrev, at “tusindvis af Tesla-ejer er låst ude af deres biler, fordi Teslas servere gik ned for to timer siden. Jeg er en af dem”. Tweetet kan ses her:

Men noget er galt. Ikke alene har disse personer glemt den analoge bilnøgle, de har sandsynligvis også slukket for Bluetooth-forbindelsen på mobiltelefonen. I hvert fald skriver mange brugere (også på Twitter), at hverken adgang til bilen, eller muligheden for at starte den, er afhængig af en internetforbindelse. App’en låser nemlig bilen op via Bluetooth LE.

Alternativt ville det være skæbnesvangert at køre til et sted uden mobildækning …

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.