ElbilerTophistorie

Tesla Optimus får konkurrence fra Xpeng

Tesla får konkurrence fra øst – Xpeng kaster nu den humanoide robot Iron i ringen.

Tesla Optimus får nu for alvor konkurrence. Den kinesiske elbilproducent Xpeng har netop løftet sløret for sin egen humanoide robot ved et stort anlagt show i Hongkong, hvor ambitionerne om at dominere fremtidens AI-drevne mobilitet blev skruet gevaldigt op.

Robotten, der går under navnet Iron, er ikke bare et eksperiment i menneskelignende maskiner – den er en central brik i det kinesiske firmas nye storsatsning: AI Tech Tree. Et omfattende teknologiprogram, der binder elbiler, robotter og flyvende transportmidler sammen i ét samlet AI-økosystem.

 

”Fremtiden lader sig ikke bremse,” proklamerede grundlægger og CEO He Xiaopeng fra scenen. ”Med AI, energi og embodied intelligence skaber vi en ny virkelighed.”

Robot med ben i butikken

Iron er designet til at håndtere avancerede opgaver i detailbranchen og industrielle miljøer – og den deler teknologi med Xpengs biler. Blandt andet anvender den samme visuelle systemer som i virksomhedens førerassistentsystemer, og den drives af Xpengs egenudviklede AI-chip, Turing, der lokalt kan håndtere sprog- og billedmodeller med op til 30 milliarder parametre.

 

Chippen skal også rulles ud i elbiler og flyvende køretøjer allerede i andet kvartal 2025 – og repræsenterer ifølge Xpeng tre gange så høj regnekraft som nuværende løsninger.

Xpeng går i luften – bogstaveligt talt

Det stopper ikke ved humanoide robotter. På Brand Night viste selskabet også sin AEROHT Land Aircraft Carrier frem – verdens første modulære flyvende bil, der er en slags kombination af bil og droneteknologi. Produktionen ventes at begynde i 2026, og over 4.000 kunder har allerede skrevet sig op.

Samtidig blev virksomhedens nye teknologiske flagskib, Xpeng X9, vist frem. En MPV spækket med AI-funktioner, lynopladning og et indvendigt design, der målretter sig familier. Kineserne bekræfter, at bilen kommer til Europa – men det er endnu uvist, om den finder vej til det danske marked.

 

2025 0416 xpeng x9
Den voluminøse X9 ligner en direkte konkurrent til VW ID.Buzz.

AI som ny slagmark

Med introduktionen af Iron og den nye AI Tech Tree-strategi sender Xpeng et klart signal til konkurrenter som Tesla: Fremtidens mobilitet bliver ikke kun elektrisk – den bliver intelligent, autonom og måske også menneskelignende.

Det markerer starten på et nyt kapløb. Ikke bare om elbiler og batteriteknologi, men om hvem der først og bedst kan bygge den intelligente, sammenhængende fremtid, som robotter og AI nu for alvor begynder at gøre mulig.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.