Elbiler

Tesla sætter ny leveringsrekord takket være Model 3

Tesla har nu leveret flere biler i år end de gjorde hele sidste år – og det skyldes primært Model 3'erens store succes.

Tesla har leveret ”omkring 97.000” biler rundt om i verden i årets tredje kvartal og bygger dermed oven på rekorden fra andet kvartal, hvor Musk og kompagni leverede 95.356 biler. Det fortæller Tesla i en pressemeddelelse. Set over hele året har Tesla leveret omkring 255.000 biler og firmaet har dermed leveret flere biler i år end de gjorde i hele 2018.

Det store hit er Model 3. Der blev leveret 79.600 Model 3’ere og 17.400 eksemplarer af Model S og Model X i perioden. 

 

Rekorden var dog ikke nok til at tilfredsstille forventningerne fra Wall Street, der havde forventet at Tesla ville komme over 100.000 leveringer. En forventning, som Elon Musk selv fodrede, da han i sidste uge sendte en intern mail til medarbejderne, hvori han skrev, at de nu havde muligheden for at komme over 100.000 leveringer for første gang. 

Teslas store problem lader ikke til at være at få solgt bilerne, men at få dem produceret. Det forventes at Tesla går i gang med at bygge sin tredje Gigafactory i Kina i slutningen af året for at løse problemet.

 

Firmaet fortæller, at der kørte 96.155 Teslaer af samlebåndet i tredje kvartal, hvilket er mere end i noget andet kvartal i firmaets historie. Omkring 79.900 af disse var Model 3, der dermed står for 83 procent af firmaets produktion i tredje kvartal.

I begyndelsen af året erklærede Tesla, at de forventede at levere mellem 360.000 og 400.000 biler i 2019. Hvis det skal nås, skal firmaet levere mere end 105.000 biler i løbet af årets sidste kvartal.

Selve regnskaberne frigives først om et par uger.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.