ElbilerTophistorie

Tesla “tilbagekalder” 1,1 mio. biler i Kina

Tesla må fikse samtlige biler, de har solgt i Kina gennem de eneste fire år.

Tesla “tilbagekalder” senere på måneden mere end 1,1 millioner biler i Kina, grundet en potentiel fare for ulykker. Det skriver adskillige medier i dag. Det drejer sig om stort set alle de Tesla-modeller, der er blevet solgt i Kina inden for de seneste fire år.

Køretøjerne har problemer, der kan øge sandsynligheden for, at bilister “fejlagtigt træder på speederen” i en længere periode. Det kan øge risikoen for kollision og udgøre en “sikkerhedsfare,” hedder det i en erklæring fra den kinesiske Statsforvaltning for Markedsregulering (SAMR).

 

Helt konkret drejer det sig om biler, der produceret mellen den 12. januar 2019 og 24. april 2023. Det er både biler, der er importeret og biler, der er fremstillet i Kina. Det gælder både Model S, 3, X og Y. I alt 1.104.622 køretøjer.

Det er en kende svært at finde ud af præcis, hvad fejlen går ud på. Oversat direkte fra kinesisk – via Google Translate – lyder det:

 

“De køretøjer, der er omfattet af denne tilbagekaldelse, tillader ikke føreren at vælge den regenererende bremsekapacitet. Samtidig får føreren muligvis ikke nok påmindelser, når føreren træder gaspedalen dybt ned i lang tid. De ​​ovenstående faktorer kan øge sandsynligheden for fejlagtigt at træde på speederpedalen i lang tid, hvilket kan øge risikoen for kollision og udgøre en sikkerhedsrisiko.”

Selv om det rent juridisk kaldes for en tilbagekaldelse, så forventer Tesla at kunne opfylde SAMRs krav ved hjælp af en over-the-air-opdatering. Der er altså ikke tale om, at Tesla tilbagekalder bilerne til et værksted. Opdateringerne starter den 29. maj.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.