ElbilerTophistorie

Tesla tvunget til at tilbagekalde 158.000 biler

Amerikanske myndigheder beder Tesla om at tilbagekalde 158.000 Model S og Model X efter at der er opstået problemer med bilernes skærme.

Tesla skal tilbagekalde hver tiende bil, de nogensinde har produceret. Det oplyser National Highway Traffic Safety Administration ifølge nyhedstjenesten CNBC. Tilbagekaldelsen skyldes problemer med den centrale trykfølsomme skærm, MCU, i ældre udgaver af Tesla Model S og Model X.

Fejlen i skærmene har betydning for trafiksikkerheden og det er derfor den amerikanske myndighed nu blander sig.

 

Tesla har teoretisk muligheden for at afvise tilbagekaldelsen, men det vil med stor sandsynlighed føre til yderligere handlinger fra myndighederne, fortæller CNBC.

Ejere rapporterer, at MCU’en med tiden bliver mindre responsiv, opstartstiden bliver længere, skærmen fryser og skal genstartes. Enkelte rapporterer, at skærmen helt holder op med at fungere.

 

Nogle ejere mener, at problemet skyldes den indbyggede hukommelse, eMMC, i enheden. Hukommelsen kan kun skrives til et vist antal gange, hvorefter den holder op med at fungere. Tesla skiftede til en ny type MCU, der ikke har problemet, i 2018, men ejere af biler der er produceret inden da oplever fortsat problemer.

De oplever også problemer med at få Tesla til at udskifte eller reparere MCU’en under garantien på trods af, at det tydeligvis ikke hører ind under normal slitage, fortæller CNBC.

Fejlen berører Tesla Model S, der er produceret mellem 2012 og 2018, samt Model X produceret mellem 2016 og 2018.

 

Kravet om tilbagekaldelse er konklusionen på en undersøgelse, der blev indledt af National Highway Traffic Safety Administration sidste år.

Du læser iNPUT – magasinet om teknologi. Husk at tjekke vores hjemmeside, for at læse de seneste nyheder, følg os på Facebook og tjek de seneste videoer på vores YouTube-kanal.

 

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.