ElbilerTophistorie

Tesla udskyder præsentation af robotaxi

Tesla har anguveligt udskudt præsentationen af deres robotaxi til oktober. De, som kender Musk, kan ikke være overraskede.

Det er, så vidt vides, ikke meldt offentligt ud, men ifølge nyhedstjenesten Bloomberg vil Elon Musk udskyde den lovede præsentation af Teslas robotaxi i to måneder. Egentlig er planen, at den skulle vises frem den 8. august, men nu bliver det først til oktober, skriver tjenesten.

Årsagen angives at være, at Tesla skal lave dele af designet om. Det er ikke klart, hvilke detaljer, der kræver mere tid. Tesla har allerede givet et smugkig på den software, der skal være basis for taxatjenesten.

 

Den overraskende melding om, at den selvkørende taxa ville blive vist i august, kom direkte efter at nyhedsbureauet Reuters offentliggjorde oplysninger om, at Tesla havde stoppet arbejdet med en mindre og billigere model. Kendt som “Tesla Model 2”.

Reuters hævede at Tesla havde flyttet fokus fra Model 2 til den selvkørende bil. Der har tidligere været rapporter om, at Tesla arbejdede på en robottaxi, der skulle baseres på den samme nye platform som den billigere model.

 

At præsentationen af robotaxi nu angiveligt skydes, kan ikke komme som en overraskelse. Musk er kendt for at være ukuelig tidsoptimist. Adskillige gange har Musk lovet, at Full Self-Driving, FSD, var lige om hjørnet. Men Tesla har endnu ikke leveret. Tværtimod har Mercedes overhalet dem. Mercedes har fået grønt lys til også at bruge selvkørende systemer på niveau 3 i USA. Så langt er Tesla endnu ikke kommet.

Læs mere om robotaxi:

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.