Elon Musk har annonceret, at Tesla fragter en Model S til den legendariske Nürburgring i næste uge. Formålet? At slå Porsche Taycans rekord som den hurtigste femdørs elbil på Nürburgring-Nordschleife. Som vi skrev i forrige uge, hvor rekorden blev sat, klarede Porsche Taycan turen på 7 minutter og 42 sekunder.
Porsche annoncerede rekorden kort tid inden Taycan blev officielt præsenteret; en præsentation der fik Tesla-bossen Elon Musk til at joke med, at Porsche benytter ”Turbo”-navnet til en elektrisk bil. I øvrigt viser direkte sammenligninger mellem Taycan og Teslas Model S, at sidstnævnte stadig fører på specs.
Men det er åbenbart ikke nok for Musk; selv om han ikke specifikt skriver at Model 3 kommer til Nürburgringen for at slå rekorden, så er der næppe nogen tvivl om formålet – tidspunktet taget i betragtning.
Med til historien hører, at Tesla tidligere på året gennemførte de 21,6 kilometer Nürbergring på ni minutter i en Model 3. Men det var på en dag, hvor banen var åben, så bilen skulle forholde sig til andre biler på banen. Porsches rekord blev også sat med en professionel racerkører bag rattet; tyskeren Lars Kern.
Vi følger kampen …