Elbiler

Nu begynder Teslas biler snart at tale – se videoen her

Elon Musk afslører på Twitter at Tesla gør klar til, at deres biler vil kunne tale. Snart.

Tesla er ikke bange for at give deres kunder lidt ekstra lir – de har for eksempel igennem updates givet kunderne adgang til spil og lidt spøjse “features”, som for eksempel deres dog-mode, hvor bilen holder temperaturen på et acceptabelt niveau for den firbenede ven, hvis ejer er på shopping – og så naturligvis de mange “easter eggs” som eksempelvis “fart mode” – som på engelsk betyder noget helt andet end på dansk (læs mere om det hos Electrek her). Men nu får Tesla ejere også snart mulighed for at lade deres bil tale til dem. Både inden i bilen og udenfor bilen.

Elon Musk afslører planer

Det er naturligvis den lidt excentriske og karismatiske chef for elbilbutikken der afslører at Tesla snart åbner for at lade bilerne tale. I en video på Twitter er det en Model 3 der er snakkesalig – og beder personen uden for ikke bare at stå der, men at hoppe ind. Hvordan funktionen vil blive brugt kommer han ikke nærmere ind på, men stemmen der læser op lyder en smule som Patrick Steward fra Star Trek, så det er nok tvivlsomt om det er meget andet end en gimmick. Det kan dog være, at bilen vil kunne bruge stemmen til at afskrække eventuelle tyve eller hærværksmænd fra at røre den.

 

Advarer også fodgængere

Det er blevet obligatorisk at elbiler skal lave støj når de kører langsomt fordi gående skal advares så de er opmærksomme på elbilen. Derfor har Tesla tilføjet en højttaler til de nyeste versioner af Model 3 – og det er altså den højttaler der nu giver bilen en stemme. Det kan også være, at stemmen automatisk vil advare fodgængere når bilen registrerer, at de er i nærheden af den.

Elon Musk siger som kommentar til videoen at bilerne får evnen til at tale “snart”. Hvad det betyder vides endnu ikke. Se videoen herunder.

 

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.