ElbilerTophistorie

Elon Musk: Tesla kommer med sin billigste elbil i 2023 – formentlig uden rat

Den karismatiske Musk er som altid optimistisk på vegne af Tesla - men der er ingen tvivl om, at "Model 2" er på vej

Der har været snak om den før – vi har også selv skrevet om rygterne – Model 2 er på vej fra Tesla. Om den kommer til at hedde Model 2 er der dog ingen der ved, men det er et godt gæt. Og nu har Elon Musk mere brænde til bålet: Den nye bil kommer om knap to år – og han forventer at den vil være uden rat og dermed 100% selvkørende.

Allerede tilbage på Teslas “battery day” sidste år nævnte Elon Musk den kommende bil, som han forventer vil komme til at komme til at koste under 25.000$ – eller ca. 150.000 kr. (Den danske pris vil blive omkring 200.000 kr. hvis Musk kan holde prisen nede på 25.000$). Men efter et møde for nylig er der altså nye detaljer om bilen, blandt andet at den kommer i 2023. Samtidig har Musk fortalt, at grunden til at prisen kommer så langt ned er, at ny batteriteknologi vil betyde væsentligt billigere produktionsomkostninger. Prisen på batteriet – som er den dyreste del af en elbil – vil falde med omkring 50%, siger Musk.

 

Skal bygges i Kina

De foreløbige rygter tyder på, at den nye bil skal bygges i Kina – og faktisk har der været rygter om, at produktionen allerede er gået igang. De rygter virker dog til at have mistet al troværdighed nu, hvor den planlagte lancering altså er udskudt til 2023.

Tidslinien er formentlig tilrettelagt sådan fordi Musk håber at den software der skal gøre bilen 100% selvkørende til den tid er færdigudviklet. Den nuværende version er i beta, og Musk har gang på gang lovet, at FSD (Full Self Driving) vil være færdigudviklet inden udgangen af året. Det sagde han dog også i 2020. Og i 2019. Men den nyeste udgave er efter sigende ganske stabil (se eventuelt en video her). Tesla planlægger at rulle softwaren bredt ud senere i år, og vil derefter forbedre den ved hjælp af data fra de mange biler der kører med FSD – og dernæst søge om den endelige godkendelse hos de amerikanske myndigheder.

 

På trods af Musks notorisk dårlige evner til at forudsige, hvor hurtigt Tesla kan udvikle produkter og software bliver det i hvert fald interessant at se, hvornår “Model 2” bliver lanceret – og om der er rat i den.

Tesla’s ide om, hvordan en selvkørende bil vil se ud indvendigt (Billede: Tesla)

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.