Disney+Tophistorie

The Book Of Boba Fett-traileren er klar

Disney+ har i dag frigivet traileren til Star Wars-serien The Book Of Boba Fett, der får premiere den 29. december. Se den her.

Start Wars-serien The Book of Boba Fett, der blev teaset i halen på anden sæson af The Mandalorian, får premiere på Disney+ den 29. december.  Men i dag er den første officielle trailer blevet frigivet – den kan du se længere nede på siden.

I pressematerialet skriver Disney+ om serien:

 

“I The Book of Boba Fett møder vi den legendariske dusørjæger Boba Fett og lejesoldaten Fennec Shand, der navigerer i galaksens underverden, når de vender tilbage til sandet i Tatooine for at gøre krav på det territorium, der engang var styret af Jabba the Hutt og hans forbrydersyndikat.”

Hvordan det helt hænger sammen tidsmæssigt, er svært at gennemskue, da Boba Fett lod til at ende sine dage i gabet på en Sarlacc i Return of The Jedi – samme hændelse som befriede Tatooine for Jabba The Hutt. Bliver interessant at se, hvordan manuskriptforfatterne har skruet den sammen.

 

I hovedrollen som Boba Fett ses Temuera Morrison, der også medvirkede i prequel-filmene fra årtusindeskiftet. Ming-Na Wen gentager rollen som Fennec Shand, som vi først mødte i The Mandalorian og siden i den animerede Star Wars: The Bad Batch.

The Book of Boba Fett bliver angiveligt på otte afsnit. Det første altså den 29. december. 

Hvis du ikke allerede har abonnement på Disney+, kan du oprette dig via dette link – så tjener iNPUT samtidig et par håndører:

 

Sponseret link: Her kan du tegne abonnement på Disney+ 

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.