Hvis du er fan af de charmerende Sims er der godt nyt, for snart kan du få de hyggelige sim’er med på din telefon eller tablet når EA lancerer et nyt spil. Tidligere har de frigivet spillet The Sims Freeplay – et såkaldt “freemium”-spil, med køb i appen – som dog langt fra var lige så underholdende som det “rigtige” spil. Men nu kommer altså en ny udgave ved navn Sims Mobile.
Ligner Sims 1
Den nye udgave af Sims skulle være en helt anden oplevelse. Ifølge EA skulle det nye spil være stort set identisk med det første Sims spil der kom for næsten 17 år siden. Dermed burde det altså være en hel del mere avanceret end The Sims Freeplay. Eksempelvis vil man i det nye spil selv kunne bygge og indrette sit hjem, lave nye sims, og spille igennem flere generationer. Man vil også kunne afholde fester og udvikle forhold til andre sim’ere.
Du kan se en trailer for det nye spil herunder. Der er intet nyt om, hvornår spillet er på gaden, eller hvad det kommer til at koste. Men hvis du vil have besked, når det er på gaden kan du skrive dig op til et nyhedsbrev her.