NetflixTophistorie

Monster Mix med klip fra The Witcher sæson 2 er landet

The Witcher får en Halloween trailer med masser af monstre - endda med to nye fra sæson 2.

The Witcher er ubestrideligt et af Netflix’ største hits til dato, og fanskaren er allerede enorm. Derfor er det også en begivenhed, når tjenesten nu har snydt lidt, og leaket små bidder fra den kommende sæson 2 i en lille Halloween-trailer.

The Witcher trailer med små hemmeligheder

Den nye trailer er altså en undercover teaser for sæson 2, hvilket Netflix i øvrigt også gør opmærksom på i teksterne til klippet på Instagram, hvor de skriver: “This is not a trick, there are two treats to be found here.” På Twitter er de også lidt luskede, og skriver: “Monsters big and monsters small, sharpen your swords and slay them all… if you can spot them.”

 

Korte klip

De to klip er gemt imellem “gamle” klip fra sæson 1, så man skal være skarp på sin Witcher for ikke at misse dem. Men hvis du er interesseret, kan du finde det første ved 00.15, hvor der kravler noget der minder om en edderkop med et menneskeøje rundt i en mørk hule og igen ved 00.31, hvor tre skelethoveder på pinde – igen i mørke – sikkert ikke varsler gode tider for den kære Geralt.

Hvis du endnu ikke har set The Witcher, så er den naturligvis stadig at finde på Netflix her. Du kan se Geralt’s Monster Mash herunder:

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.