Gadgets

Tim Cook bliver mobbet på Twitter

Tim Cook er administrerende direktør for Apple, der uomtvisteligt er verdens mest succesfulde producent af forbrugerelektronik. Derfor hviler der altid øjne på ham, især når han poster på Twitter, som han gjorde i nat. Tim var, selvfølgelig, placeret i første række til Super Bowl 50, og som den fan han er tog han et billede af de fantastiske øjeblikke lige efter kampen var afgjort til Broncos fordel.

 

 

Uskarpt, Tim, uskarpt

Om Tim lige havde fået sig et par brewskis for meget vides ikke, men i hvert fald blev billedet temmeligt uskarpt, og den slags gør man ikke ustraffet, når man producerer en af verdens mest populære kameramobiler. Der gik ikke mange sekunder efter billedet var postet før de første kommentarer tikkede ind – og sarkasmen drev ned af væggene.

 

Dan_H mener, at billedet er skudt på en iPhone 7 – en anden svarer senere, at Tim så burde opgraderes til en 7 Plus, så han får billedstabilisator til næste gang.

Tim Cook selv har ikke svaret på kritikken. Og gør det nok heller ikke. Men mon ikke han prøver at holde kameraet lidt mere stille næste gang?

 

 

 

 

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.