ElbilerTophistorie

Time Magazine kårer Elon Musk til Årets Personlighed

Manden der får aktiemarkedet til at reagere på tweets og sender raketter i rummet har vundet prisen som Person of the Year.

Elon Musk er blevet kåret som “Person of the Year” 2021 af det hæderkronede Time Magazine. Prisen gives til en person eller gruppe, der “på godt og ondt … har gjort mest for at påvirke årets begivenheder”. Musk er også grundlægger og CEO hos SpaceX, ligesom han leder Neuralink der arbejde på at lave computerchips til hjernen.

2021 var blandt andet året, hvor Musk gjorde Tesla til den mest værdifulde bilproducent i verden. Selskabets markedsværdi steg til mere end 1 billion dollars i år. Det gør Tesla mere værdifuld end Ford Motor og General Motors – tilsammen.

 

“For bare få år siden blev Musk hånet som en skør bedrager på randen af konkurs. Nu bøjer denne generte sydafrikaner med Aspergers syndrom, der undslap en brutal barndom og overvandt personlig tragedie, regeringer og industri til kraften i hans ambition,” skriver Time Magazine blandt andet om Elon Musk.

Slag til Zuckerberg og Bezos

Men der er naturligvis masser af superlativer til Musk fra Time. Samtidig får både Mark Zuckerberg og Jeff Bezos et let slag over nakken:

 

“Musk opfattes let som en hybristisk superskurk, klumpet sammen med techdrenge og rumcowboys, for hvem penge er scoreophørelse og raketter det ultimative legetøj. Men Musk er anderledes. Han er en produktionsmagnat, der flytter metal, ikke bytes. Hans raketter, der er bygget fra bunden på en autodidakts banebrydende vision, har sparet skatteyderne for milliarder. De har genoplivet USAs rumdrømme og opsender satelitter for at udvide internetadgangen for hele verden. Hvis Tesla lever op til sine løfter, har firmaet potentiale til at slå et stort slag mod den globale opvarmning. Manden fra fremtiden, hvor teknologi gør alt muligt, er en tilbagevenden til USAs glorværdige industrielle fortid, før Amerika stagnerede og stoppede med at producere andet end regler, restriktioner, grænser, forhindringer og Facebook”.

Både Jeff Bezos og Mark Zuckerberg har i øvrigt tidligere vundet prisen som “Person of the Year” i Time Magazine. Prisen er blevet uddelt siden 1927. Zuckerberg i 2010 og Jeff Bezos i 1999. Apple-grundlæggeren Steve Jobs håbede at få prisen i 1982, på grundklag af Macintosh-computeren. Men han blev “snydt” da Time Magazine i stedet valgte at give den til “The Computer”.

Hele Time Magazines omfattene artikel om Elon Musk kan læses her. Vores eget, knapt så omfattende, portræt af Musk kan læses her.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.