Gadgets

Timex laver smartwatch med 25 dages batterilevetid

Et nyt smartwatch fra gode gamle Timex har både GPS og fitness tracker – og hele 25 dages batterilevetid.

Timex – som mange af os nok husker for billige plastikure – har tilføjet en ny model til sin serie af Ironman GPS trackere. Timex Ironman R300 GPS er det mest avancerede ur producenten endnu har haft på hylden – og som navnet antyder, henvender det sig primært til jer, der gerne vil holde styr på træningen.

Timex Ironman R300 GPS fungerer både med Android og iPhone via en app, der samtidig holder styr på dine træninger. Beskeder fra telefonen overføres til uret via Bluetooth. 

 

Uret tilbyder workout-guider fra ”top atleter og trænere”, konstant pulsmåling, en skærm der altid er tændt og tracking af søvn. Det har også en imponerende batterilevetid på 25 dage – altså med mindre man vælger at tænde for den indbyggede GPS, der høvler levetiden ned til bare 20 timer(!). Uret er også vandtæt, så det kan bruges under svømmetræning.

Timex Ironman R300 GPS

Det oplyses ikke hvilket styresystem uret er baseret på, men det er sandsynligvis Timex eget. Uret leveres med gummirem i grå, sort og ”sølv”. Prisen? Den er lav – uret kan erhverves fra hjemmesiden for 120 dollars, hvilket svarer til 814 danske kroner. Det vides ikke, om uret kommer i handelen herhjemme.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.