ElbilerTophistorie

Top 10: Audi Q4 e-tron blev juli måneds mest solgte elbil

Den 'billige' Audi Q4 e-tron ser ud til at have vundet danskernes hjerter. Den stryger direkte til tops over de mest solgte elbiler i juli.

Den – i Audi-sammenhæng – ‘billige’ Audi Q4 e-tron har fortrængt de dominerende Volkswagen-modeller som den bedst sælgende elbil i Danmark i juli måned. En måned, hvor elbilsalget i øvrigt blev halveret i forhold til måneden før. Det viser de seneste tal fra Bilstatistik.dk.

Listen bærer præg af, at der er kommet mange nye modeller på vejene den seneste tid. Hele fem nye biler er kommet ind på ti og har skubbet fem ældre modeller ud. Ud over Audi Q4 e-tron, der kom direkte ind på førstepladsen, er Ford Mustang Mach-e og Hyundai Ioniq 5 kommet ind på listen. Sammen med Peugeot e-208 og BMW iX3, der dog har figureret på listen tidligere.

 

Tesla har igen pause i leverancerne, så Model 3, der toppede listen i juni, er helt ude. Der er blevet indregistreret bare tre nye eksemplarer i juli måned.

Dermed dominerer tyskerne totalt top 10 med seks af modellerne. Vokswagen fortsætter den gode stil og snupper anden og tredjepladsen med henholdsvis ID.3 og ID.4. Herunder listen over de ti bedst sælgende elbiler i juli måned.

 

#JuniModelSolgte
1NYAudi Q4 e-tron149
23Volkswagen ID.3143
32Volkswagen ID.4132
45Hyundai Kona87
54Skoda Enyaq iV87
6NYFord Mustang Mach-e78
78Mercedes-Benz EQA70
8NYHyundai Ioniq 553
9NYPeugeot e-20850
10NYBMW iX346
(Kilde: Bilstatistik.dk)

Generelt dykkede bilsalget i juli måned, hvilket naturligvis også påvirkede salget af elbiler. Der blev solgt 1.065 elbiler, hvilket svarede til 10 procent af det samlede bilsalg. Plugin-hybriderne er fortsat mere populære; der blev solgt 2.965 eksemplarer, svarende til 22 procent af bilsalget. I alt blev der indregistreret 13.402 personbiler i Danmark i juli måned.

Den mest populære plugin-hybrid er fortsat Ford Kuga.

Set over hele året beholder Volkswagen ID.4 sin førsteplads (1.293 solgte) et mulehår foran Tesla Model 3 (1.107). Vores Elbil Zeitgeist er blevet opdateret med de seneste tal, så du kan dykke længere ned i salgstallene, du finder den lige her.

Husk også at se iNPUTs videoanmeldelse af Audi Q4 e-tron.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.