ElbilerTophistorie

Top 10: Elbiler og plugin-hybrider september

Ford Kuga og Tesla Model 3 fortsætter deres dominans på top 10 over elbiler og plugin-hybrider. Her er tallene for september måned.

Det er gået ualmindelig godt for udbredelsen af de grønne biler i september måned. Aldrig er der blevet solgt så mange elbiler i Danmark, som i den forgangne måned – og de grønne biler stod for mere end 22 procent af det samlede bilsalg. Men hvilke er de mest populære? Herunder Top 10 elbiler og plugin-hybrider.

Tesla Model 3 fortsætter sin dominans og er også i september den mest solgte “rene” elbil herhjemme. Ja, faktisk er Model 3 den mest solgte personbil herhjemme overhovedet i september måned. Andenpladsen besættes af fossiludgaven af Peugeot 208.

 

Men Tesla for måske fornyet konkurrence i de kommende måneder; ny på andenpladsen er nemlig Volkswagen ID.3, der er tyskernes første model, der er bygget som elbil fra bunden. VW forventer sig meget af bilen og det bliver svært interessant at se, om danskerne tager godt imod modellen.

Ny på listen er også Mazda MX-30, der med sin korte rækkevidde (200 km) ligner en udpræget bybil, mens de “gamle” travere Kia e-Niro, Hyundai Kona og Renault Zoe fylder resten af pladserne i top seks.

 

Der blev indregistreret i alt 2.340 rene elbiler i september måned og stod for 13,6 procent af det samlede bilsalg – og det er altså rekord. År til dato er der nu solgt 7.555 elbiler. Herunder top 10 elbiler i september:

Top 10 elbiler september måned

#ModelSolgte
1Tesla Model 3798
2Volkswagen ID.3534
3Hyundai Kona152
4Kia e-Niro115
5Renault Zoe92
6Mazda MX-3073
7Mini Cooper E57
8Nissan Leaf54
8Peugeot e-200854
10Tesla Model X44
(Kilde: De Danske Bilimportører)

Plugin-hybrider er fortsat populære blandt danskerne. Salget af plugin-hybrider nåede nye højder i juli og august. Den forgangene måneds salgstal på 1.349 plugin’er kan ikke hamle helt op med sommermånederne, om end salget stadig endte 228,2 procent over samme måned sidste år. 

 

Kigger vi på hele 2020, er det blevet til 10.904 nye plugin-hybrider, svarende til 293,7 procent flere end sidste år på samme tidspunkt.

Igen domineres listen af Ford Kuga, der trods batteri-problemer fortsætter med at sælge godt.

Top 10 plugin-hybrider september måned

#ModelSolgte
1Ford Kuga221
2Kia Niro160
3Mitsubishi Outlander116
4Peugeot 3008105
5Peugeot 50895
6Kia Ceed91
7Volkswagen Passsat66
8Volvo XC4059
9Hyundai Ionoq49
9Kia Xceed49
(Kilde: De Danske Bilimportører)

 

Salget af de opladelige biler går den rigtige vej. I år har over hver ottende nyregistrerede bil været en el- eller plug-in hybridbil svarende til 13,0 procent af det samlede antal nyregistreringer. Til sammenligning var det kun 4,1 procent af de nye biler sidste år, der kunne oplades.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.