ElbilerTophistorie

Toyota afslører to nye bZ-modeller

Toyota har netop løftet sløret for to nye fuldt elektriske konceptbiler, bZ Sport Crossover Concept og bZ FlexSpace Concept.

Under den internationale biludstilling, Auto Shanghai, i Kina har Toyota netop løftet sløret for to nye koncept-elbiler i bZ-serien. Der er tale om konceptbilerne bZ Sport Crossover Concept og bZ FlexSpace Concept.

Det kinesiske marked er det ubetinget største marked for elbiler på nuværende tidspunkt. Japanerne har derfor valgt at sætte ind med alle sejl i Kina. De to nyheder er således udviklet med lokale kinesiske partnere, nemlig Byd og GAC Group. I forvejen er produktionen af den fuldt elektriske sedan, bZ3, til det kinesiske marked netop begyndt.

 

De to nye konceptbiler bliver lanceret på det kinesiske marked. Der er foreløbigt ingen planer om, at de to nye bZ-konceptbiler skal introduceres i Europa herunder i Danmark. 

Toyota bZ Sport Crossover Concept

Er, som navnet angiver, en elektrisk crossover med “en aktiv, sportslig og karakteristisk stil”. Toyota har udviklet bilen sammen med bland andet Byd, der er en af verdens største elbilsbrands. Konceptet for modellen er ”Reboot” eller på dansk ”genstart”. Ifølge Toyota skal det forståes som, at tempoet skifter fra det øjeblik, man sætter sig ind i bilen og begynder at køre.

 

Udover det sportslige design er den udviklet med funktioner, der skaber et personligt rum til de yngre kunder eller Generation Z. BZ Sport Crossover Concept er yderligere udviklet til, at der vil kunne blive lagt flere og flere funktioner i bilen i løbet af ejerskabet. Herunder bl.a. intelligente funktioner som førerassistance og automatisk parkering.

Toyota bZ FlexSpace Concept

Er en mere familieorienteret fuldt elektrisk SUV med fokus på praktik. Toyota har udviklet den sammen med blandt andet GAC Group. Konceptet for denne model er ”Cozy Home” eller på dansk ”hyggeligt hjem”. Idéen har været at skabe et komfortabelt rum, som familier kan bruge frit og på sikker vis og med ro i sindet. Kabinen i bZ FlexSpace Concept er ekstra rummelig, ligesom koncept-elbilen byder på brugervenlighed, avanceret sikkerhed, en pålidelig rækkevidde samt forskellige intelligente funktioner.

Toyota viste desuden sidst på året i fjor i Bruxelles i Belgien koncept-elbilen, bZ Compact SUV Concept. Det er en lidt mindre SUV, hvor både minimalismen og plantebaserede og genbrugsbaserede materialer hersker.

 

Toyotas ambition er fortsat at præsentere 30 nye elbiler på globalt plan frem mod 2030.

Herhjemme har Toyota blot en enkelt bZ-model på menuen, nemlig bZ4X. Efter en ualmindelig uheldig start bliver den i disse dage leveret til de første danske kunder.

Video med indtryk fra vores første køretur i bZ4X.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.