ElbilerTophistorie

Toyota overgiver sig – nu kommer elbilerne

Toyota lover en SUV-elbil i RAV4-størrelse indenfor et par år – og lover samtidig solid-state-batterier hos forbrugerne inden 2025.

Toyota var hurtigt ude med hybridbiler, men har ikke ligefrem været hurtigere med at få en ‘ren’ elbil på markedet. Der kom risikere at gå rum tid endnu, inden de er klar, men nu rører de i det mindste på sig. For nyligt har japanerne afsløret, at deres første elbil bliver en mellemstor SUV i omtrent samme størrelse som RAV4 og baseret på e-TNGA-platformen, der er tilpasset elbiler.

Som med andre platforme er den fleksible og kan danne grundlag for adskillige modeller i forskellige klasser; den understøtter både for-, bag- og firehjulstrukne modeller og er udviklet sammen med Subaru.

 

Toyota-elbilen vil blive bygget i Japan, men den er langt fra klar til produktion. Faktisk vil Toyota slet ikke sige noget om, hvornår den kommer på markedet, men der gættes i flere medier på 2022. De lover samtidig, at de vil fortælle flere detaljer om bilen “i løbet af 2021”.

Ifølge samme medier understøtter e-TNGA-platformen batteripakker på mellem 50 og 10 kWh og elektriske motorer på 80 til 150 kW. Det kunne tyde på at mindre modeller får rækkevidde på omkring 300 kilometer og de større kan køre 5-600 kilometer på en opladning.

 

Solid-state-batteri

Apropos batterier, så har Toyota ved samme lejlighed udtalt, at de forventer at være klar til at sælge biler med solid-state-batterier “inden 2025”. Målet er, at batterierne skal kunne oplades på et kvarter og ikke mister mere end ti procent kapacitet på 30 år.

Solid-state-batterier ventes spændt, da de er mere kompakte og har en højere energitæthed end de lithium-ion-batterier, der bruges nu.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.