ElbilerTophistorie

Her er Toyotas Volvo EX30-konkurrent

Toyota Urban SUV Concept skal tage kampen op mod Volvo EX30 og andre biler i det såkaldte B-SUV segment.

Toyota har netop løftet sløret for en helt ny, kompakt elektrisk SUV til det europæiske marked. Toyota Urban SUV Concept er, som navnet indikerer, endnu blot et koncept, men skulle køre på vejene inden 2026.

Her skal den konkurrere i det såkaldte B-SUV segment, en bilklasse hvor også blandt andet Volvo EX30 hører hjemme. Toyota forventer, at det bliver en af de mest populære bilklasser i Europa.

 

I sin endelige udgave vil den kompakte SUV kunne fås med både forhjulstræk og firehjulstræk. Det bliver også muligt at vælge mellem to forskellige batteristørrelser, oplyses det.

Bilen bliver 4,3 meter lang, altså på længde med en Yaris. Den bliver 1,82 meter bred og 1,62 meter høj. Herudover har Toyota endnu ikke leveret mange data om Urban SUV.

 

Toyota fortæller om designet, at det skal “signalere styrke, med et kompakt karosseri placeret på nogle stærke skuldre”. Javel ja. Designet på Toyota Urban SUV skulle, ifølge japanerne, ligge tæt på den endelige produktionsmodel, der vil blive afsløret i løbet af næste år.

Herunder et par billeder mere af Toyotas Urban SUV Concept.

Toyota har p.t. kun en enkelt hel-elektrisk passagerbil på menuen, nemlig Toyota bZ4X, der blev lanceret med en stribe problemer i kølvandet.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.